Nå, så er jeg gået i gang med mine kurser for alvor. I går havde jeg Lab in Molecular Systematics. I dette kursus lærer jeg at extrahere DNa og analysere det. Det er skide smart hvis man kan sammen ligne forskellige organismers DNA og se hvor beslægtede de er. Det er på den måde at vi ved at i hvertfald 99 % af vores DNA er det samme som en chimpanses. Faktisk, så er det en mindre forskel end der er mellem heste og æsler, som kan få afkom (sterilt) med hinanden! Hmmmm.....
Ja nok om det. I går skulle vi extrahere vores eget DNA og det gjorde vi ved at tygge sig selv i kinden nogle gange og skylle det ud med vand. Dette blev puttet i nogen protein nedbrydende enzymer og andet godt. Derefter kunne man hælde alkohol i som fik DNA´ et til at blive frigjort, som man så kunne fjerne manuelt. Det var skægt, man kunne se det som lange tråde i glas røret.
Nu står det i en fryser til i morgen, onsdag. så skal vi til at analysere det. Jeg vil prøve at få det illustreret på denne side, så kig med.
Ellers går tiden med at skrive på en artikel, læse til timerne og svømme.
vi ses.
Jakob