Så dette er et forsøg på at lave en blog. Jeg har prøvet at downloade et originalt blog-program, Wordpress, men det kan jeg ikke få til at virke. Så her kommer en mere alternativ version. Denne side er tænkt som en dagbog for folk, som jeg kender kan følge med på og læse om hvad der sker i mit liv. 9/9-2006
Udsigt fra mit værelse i Hall of Graduate Studies. Hall of Graduate Studies, indgang. Jeg bor til venstre for tårnet. En gang i Hall of Graduate Studies. Mit værelse Payne Whitney Gymnasium, noget af en idrætshal, hvad? Charles og Joseph, et par koreanske kompisser ved at spise aftensmad med mig på Calhoun College. Jeg har nu været i New Haven i præcis 2 uger. Den første uge gik med at købe ting og sager, så jeg kunne slå mig ned i mine nye omgivelser. Jeg har fået værelse i et dormitory for Graduate studerende (Masters og Phd-studerende). Som I kan på billederne er det en bygning, som tydeligvis er bygget i det 20. århundrede (1931), men som skal se ud som at det er en bygning fra Oxford eller Cambridge fra det 15. århundrede. Dette kaldes vist for neogotik. Mit værelse har rimeligt med plads til en seng og et skrivebord. Jeg spiser i en dining hall, som sådan set er udemærket, men er urimeligt dyr. Jeg har regnet ud at hvert måltid koster mellem 9-12 dollars. Hvilket er ligeså dyrt som at gå på restaurant, men så får man ikke lov til at tage ligeså mange ærter eller kogte gulerødder, man har lyst til. Den fedeste gadget af dem alle, er et vaffeljern, som man kan bruge og bage sin egen vaffel til aftensmad eller frokost eller morgenmad. Det er ikke det seje ved den; det er at der bliver bagt et gigantisk Y midt i vaffelen! Dette afspejler jo selvfølgelig at der så vidt muligt skal være et Y på alting, man kan få T-shirts, shorts, kopper og meget andet med et Y eller teksten Yale påskrevet og alle går med det. Jeg tror at det må være med til at opbygge den der stemning at vi er noget særligt, fordi enten er mine forældre stinkende rige at de kan betale 40.000 dollars om året til at betale min skolegang på et Ivy League universitet eller også har jeg andet end Dunkin Donuts mellem ørene. Men bortset fra det er Yale et meget stimulerende intellektuelt miljø, der er folk fra hele verden, som man lærer at kende. Jeg var for eksempel ude og drikke med en gut fra Singapore og fra Korea forleden og vi er begyndt at svømme sammen en gang i mellem. Når man sidder i dining hall´en møder man folk og hører om hvad de laver og hvor de kommer fra. Det er ret interessant, USA er kæmpe stort og folk har meget forskellig baggrund, om de kommer fra Californien, Seattle, Georgia eller Texas. Der er mange kinesere, der er hele afdelinger, som kun tager sig af de kinesiske studerende og det drejer sig om flere hundreder på hvert år der bliver optaget. De snakker alle bedre engelsk end jeg gør og går altid rundt i grupper af 5-10 personer sammen. Min nabo hedder Billy og er fra Maryland, men har boet de sidste 10 år i Californien. Han studerer på drama skolen og kører rundt i en Alfa Romeo convertible. Vi var forleden i en indkøbscenter, der hedder Target for at købe ind. Target minder meget om Wall Mart, men det er lidt dyrere. Åbenbart er Wall Mart blevet upopulær på grund af deres lave lønninger eller måden deres varer bliver produceret i Indien og Kina, men sådan er det jo med alle varer fra de lande, det er det samme med Hennes og Mauritz. Nå, men vi kørte derud i hans lille convertible og læssede den med alt muligt, jeg købte et mini køleskab og han købte et fjernsyn, en varmeplade med mere. Vi læssede bilen fuldstændigt op, men køleskabet og fjernsynet kunne ikke være i bilen, så vi tog taget ned og stillede tingene bag sædet, hvor der egentlig ikke var plads. Samtidig var det begyndt at regne, mens vi kørte på freeway´en. Jeg måtte holde på tingene bag os mens vi kørte så de ikke blæste af. De andre bilister var ved at køre galt fordi de gloede på os. Billy er ret underholdende, han har boet i Danmark for mange år siden og læste et år. Han kan stadig huske lidt af sit danske. Han elsker sprog og har læst russisk i Sankt Petersburg sidste sommer. Han er lidt af en type, han elsker damer og sagde som noget af det første "gid jeg får en kæreste mens jeg er her i New Haven" og dagen efter havde han fundet en tysk studerende, som han nu ser. Han er blevet indkvarteret i et dele-rum. det vil sige at man får et mindre værelse og deler et større med en anden, men da der ikke kom nogen anden flyttede han ind i alle tre rum og nød tilværelsen med en treværelses lejlighed, men nu er der kommet en, dom skal flytte derind: en Serber, der hedder Ivan, så nu skal Billy finde ud af hvilket værelse, han skal vælge. Det ene er større end det andet og meget lysere, men der er en låst dør ind til et andet værelse, hvor der bor en gut, Steve, som læser musik fra Vancouver. Man kan høre alt igennem døren, selv når man bladrer i en bog. Steve er allerede irriteret over at Billy larmer og hilser ikke på ham, selvom han hilser på mig, så Billy er ret sikker på at Steve synes at han larmer. Billy er ikke glad for at en anden fyr skal lytte til hvad han går og laver, for som han siger "tøserne kan jo godt lide at stønne når de er sammen med mig", så han overvejer at tage det værelse ved siden af mit værelse, men som er meget mindre. Gymnastik-hallen er et endnu mere udpræget Yale´isk bygningsværk. En gigantisk katedral rejser sig ved siden af kirkegården, man går inden for og der er endeløse rækker af squash-baner. Jeg svømmer i trænings bassinet på 3. sal, det er en god svømmehal, den er ret dyb, 50 meter lang, der ikke meget klor i og så er den tilmed gratis at bruge. Alt er gratis at bruge her og der er rigeligt af det. Vægttræningshallen kan sagtens underhholde 100 mennesker på én gang. Du betaler for et klædeskab for resten af året og kan eventuelt også købe en håndklæde service, så du ikke skal medbring det hver gang og så er du kørende. Generelt er de studerende og professorerne meget adrætte. De dyrker rigeligt med motion og holder sig forholdvis tynde. Det er en ret stor kontrast til dem, som gør rent og laver mad til os. De fleste er sorte, men alle er som oftest meget fede, de kan åbenbart ikke betale for at få den ordentlige mad eller gå gratis i gynastikhallen som os. Det billigste mad er junk food og det spiser de rigeligt af. Det er ret sørgeligt at se på, der er mange som kommer og tigger og der er meget kriminalitet i byen. Jeg var til en fest i går lidt uden for Campus området, De fortalte at der for nylig var to, som blev skudt en blok derfra og at de ofte hører skud-brag i nærheden, hvor de så ringer til politiet. Hvis du er studerende er der alle mulige sikkerheds foranstaltninger for at du skal føle dig sikker. Man kan ringe om aftenen og der kommer to sikkerheds vagter og kan eskortere dig hjem. Du kan også ringe til en shuttle bus, som kører dig hvorhen du vil, også uden for byen. Ellers er der opsat 200 telefoner på gader og bygninger, som du kan ringe efter hjælp fra. Det er ret uhyggeligt og desværre har Michael Moore nok ret i meget af det som han siger. De fleste siger at New Haven er værre end de fleste steder, men det afspejler nok at de som oftest nok kommer fra rigere områder uden såkaldte black neighbourhoods og kriminalitet.





